En rigtig dejlig og skøn dag

Yo yo to yo!

Jeg har lige fundet noget rigtig lækkert musik frem, som dejligt fylder rummet jeg sidder i. Jeg har sat mig op i mit store vindueskam, hvor jeg kan sidde med min computer på skøddet. Jeg har endda i dagens anledning tændt mig en cigaret, selvom jeg har lavet min egen regel om ingen røg i lejligheden, men nu hvor jeg sidder i så godt humør og i vinduet, så går det nok.

Det er en lille smule jazzet det musik jeg har smidt på anlægget, hvilket jeg synes passer perfekt til i dag. Jeg har fri både i dag og i morgen, og weekenden med. Det er garanteret derfor at jeg er i så godt humør. Der er faktisk ikke engang rigtig nogen hængepartier, som jeg skal have styr på her på mine fridage, så jeg kan gøre lige hvad der passer mig. Eller lige hvad der passer mig, som ikke koster penge, for penge har jeg ikke rigtig nogen af her sidst på måneden. Det bliver kun lige til lidt slik og godter, hvis jeg vejret er nederen, for så bliver det nemlig en masse dage på sofaen og playstation på telefjerneren. På den her måde der slipper jeg i hvert fald for nogen som helst form for svie og smerte. Det eneste skulle da være hvis jeg får en vabel på min tommeltot eller sådan noget fra controlleren.

Så ved I hvad der sker for mig i disse dage. Har også masser af tid til at blogge, så det her er nok ikke det eneste indlæg der kommer.