Ud og fange fjordrejer

Hey derude og velkommen til rejefarmen.

Sommerferien er endelig kommet til mig også, og nu skal jeg bare slappe den for det meste den næste måneds tid. Det er rigtig skønt. Jeg har aftalt med en kammerat, at vi skal ud og stryge rejer her i weekenden, hvis vejret ikke bliver alt for koldt og vådt. Det plejer vi som regel at gøre her om sommeren, og så er det ellers bare hjem og pille rejer bagefter. Det er så hyggeligt som noget overhovedet kan blive. Måske lige et par øl med, og så ellers bare ud og stryge for fulde hammer. Vi behøver heller ikke at bekymre os om at falde i vandet, for vi kommer nemlig ikke ud til dybere vand end 70-80 centimeter, hvilket jo burde være lavt nok til at vi ikke er i fare for at drukne, så et par øl med der skader vist ikke rigtig nogen.

Min kammerat bor i en rigtig hyggelig lejlighed, hvor alle lejlighederne har nogle rigtig flotte stålaltaner, som vi kan sidde og nyde vores fangst på. Den ligger også tæt ved vandet, så vi kan sidde og pille, og derefter spise vores fjordrejer, imens vi sidder og kigger på fjorden. Hvis ikke det er livet, så ved jeg snart ikke hvad er.

Ellers er der ikke så meget jeg skal lave her i ferien. Det kommer nok til at være nogle computeraftener sammen med vennerne, for det er en af de ting, som vi elsker at gøre når vi alle har ferie. Det er virkelig også bare hyggeligt.

Vi snakkes ved.

Verdens største reje??

Hey!

Jeg har siddet de sidste par timer og prøvet at finde ud af, hvor stor verdens største reje er/var. Det er lidt som om at jeg ikke rigtig kan komme frem til det, ud over at jeg et sted læste at den største reje nogensinde fanget var omkring 40 centimeter, og det må i hvert fald siges at være en ordenlig krabat. Jeg havde dog faktisk regnet med at man havde fanget et eller andet monster er sted, der måske ville være oppe omkring de 60-70 centimeter mindst. Der måtte jeg jo så blive lidt skuffet, men sådan er det jo. Det kunne være at jeg selv skulle prøve at tage ud alle mulige steder, og se om jeg kan finde så stor en reje. Det kunne eventuelt være mit ‘mål’ med livet. Det kan godt lyde som et underligt mål, og det synes jeg faktisk også selv, så det bliver det nok aldrig.

Her er lige et billed af en rigtig stor reje. Mmh, gad vide om den smager godt? Det tror jeg hel sikkert!

Stor reje

Hvordan ville du tilberede sådan en kæmpe reje der? Jeg ville nok lave en lækker omgang hvidløgsmarinade eller chilimarinade, og så putte sådan et monster der på grillen. Uhm.. min mund løber allerede i vand bare ved tanken om det.

Jeg lavede engang en ordenlig omgang rejesalat, som ellers bare var god. Det eneste problem var bare, at jeg havde tabt mit skønne sølvarmbånd ned i salaten, og det opdagede jeg først da jeg havde serveret det. Det var altså godt nok lidt pinligt!

Tjek lige en kæmpereje

Hey og rigtig meget hjertelig og sådan noget velkommen til min blog, hehe.

Ej okay, det var en lidt træls indledning, jeg prøver lige igen.. Hej og rigtig hjerteligt velkommen til min lille blog her i det fjerneste hjørne af det store interwebs.

Jeg har tænkt lidt på at vise jer et billed af en kæmpe mega reje, og her der kommer den, for den er bare stor.

 

Kæmpe reje

Jeg er jo helt pjattet med at fange fjordrejer i Danmark, og de er jo virkelig ikke ret store. Der skal måske 50-60 rejer til en ordenlig rejemad, og med sådan en karl der, der har du måske til to hele rejemadder bare i den der, hehe. Om den så smager lige så godt som de små, dejlige og friske fjordrejer… Ja, det tvivler jeg stærkt på!

Hvis I nogensinde kommer forbi min hjemby, så er det bare med at smide mig en besked. Så hopper jeg i mit fine arbejdstøj og så ellers bare afsted! Jeg er aldrig bleg for en tur i jollen. Dog gider jeg ikke rigtig på den her årstid. For det første det meget svært at finde nogle rejer, og for det andet, og lagt vigtigere, så er det hunde pivende fisme koldt udenfor! Jeg skal ikke ud og vade rundt i en fjord i minusgrader. Den er jo nærmest halvfrossen.

Tag mig på mit ord næste ord, til næste sommer. Ikke Januar, tosse. Vi ses!